Twoday Denmark
Senior Business Consultant
Job description
Twoday er den førende digitale transformationspartner i Nordeuropa med en global tilstedeværelse. Med cirka 3.000 medarbejdere samarbejder vi med de mest beundrede private og offentlige organisationer for at levere banebrydende digitale løsninger. Vores dybe brancheekspertise omfatter Data & AI, softwareudvikling, digitale oplevelser og forretningsapplikationer. Vi betjener over 8.000 kunder og understøtter deres digitale transformationsrejser.
Senior Business Consultant
Vil du være en af vores forretningsmæssige nøglepersoner på en af Danmarks førende løsninger til pensionsmæglere og pensionsselskaber?
Hos Twoday søger vi en erfaren senior forretningskonsulent, der kan omsætte komplekse forretningsbehov til løsninger, som skaber værdi for både kunder og brugere. Du bliver en central del af Pension Broker-teamet og får stor indflydelse på udviklingen af en løsning, som anvendes af alle Danmarks kommercielle pensionsselskaber og pensionsmæglerbranchen –
Rollen kombinerer forretningsanalyse, produktudvikling, kundedialog, rådgivning, kvalitetssikring og koordinering. Du bliver bindeled mellem kunder, produkt og udvikling og får ansvar for at sikre, at vores løsninger både understøtter kundernes forretning og skaber langsigtet værdi.
Dine primære arbejdsopgaver
Opbygge og vedligeholde stærke relationer til kunder og brugere og fungere som en betroet rådgiver
Analysere kundernes forretning, identificere behov og omsætte dem til konkrete løsningsforslag, der er funderet i et standardiseret produkt
Udarbejde kravspecifikationer, user stories og acceptkriterier i tæt samarbejde med kolleger, kunder og brugere
Drive mindre projekter og produktforbedringer fra idé til implementering
Udføre accepttest og godkendelse af leverancer som brugernes repræsentant
Yde support samt analysere og koordinere løsningen af funktionelle og tekniske problemstillinger
Agere Subject Matter Expert over for kunder, kolleger og samarbejdspartnere
Identificere muligheder for nye services og rådgive kunder om løsninger, der skaber yderligere forretningsværdi
Samarbejde tæt med produktchefen, udviklere, arkitekter og øvrige specialister om udviklingen af Pension Broker
Drive vores velbesøgte brugergruppe i tæt samarbejde med de nærmeste kolleger
Vi forestiller os, at du
Har mindst fem års erfaring som forretningskonsulent, forretningsanalytiker, Product Owner eller lignende fra pensionsbranchen eller i en softwarevirksomhed
Har solid indsigt i pensionsområdet, gerne fra et pensionsselskab, en pensionsmægler eller en leverandør af software til branchen
Har en relevant uddannelse – eksempelvis fra Forsikringsakademiet med pension som speciale eller en videregående uddannelse inden for IT, forretning eller lignende
Har en stærk analytisk tilgang og trives med komplekse problemstillinger og forstår at dokumentere de løsninger, du er en del af
Har en god teknisk forståelse og kan arbejde med blandt andet API'er, integrationer, data og digitale forretningsprocesser uden nødvendigvis selv at være udvikler
Kommunikerer ubesværet med en bred skare af interessenttyper hos kunder og udviklere
Har kommerciel forståelse og kan identificere muligheder for at udvikle løsninger og skabe yderligere værdi for kunderne
Arbejder selvstændigt, tager ansvar og skaber fremdrift i egne opgaver
Som person
Du er nysgerrig, robust og trives med ansvar. Du bevarer overblikket, også når opgaverne er komplekse, og kunderne har høje forventninger. Du motiveres af at forstå kundernes forretning i dybden og af at finde løsninger, der virker i praksis. Samtidig er du en holdspiller, der skaber stærke relationer og naturligt deler din viden med kolleger.
Vi forventer
At du taler og skriver flydende dansk og engelsk
At du arbejder fra vores kontor i Nordhavn minimum fire dage om ugen
At du har mulighed for at besøge kunder i Storkøbenhavn efter behov
Vi tilbyder
Du bliver en del af et specialiseret produktteam med en stor faglighed og en høj grad af selvstændighed. Afdelingen består af 13 kolleger i Danmark og otte kolleger på vores nearshore-lokationer, som sammen udvikler og videreudvikler Pension Broker. Du bliver en del af teamet Produkter og strategi som består af otte personer, og du kommer til at referere til produktchefen.
Du får en central rolle i et produkt med en stærk position på markedet og bliver en vigtig sparringspartner for kunder, kolleger og udviklingsteamet. Din hverdag bliver afvekslende og vil indeholde et spændende mix mellem tæt brugerkontakt, løsningsdialoger, dyb analyse og dokumentation.
Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring i løsningen og pensionsdomænet, så du hurtigt opbygger den nødvendige produktviden.
Hvis du motiveres af at kombinere forretningsforståelse, teknologi og tæt kundedialog i en rolle med stor indflydelse, vil vi meget gerne høre fra dig.
Om Twoday
Twoday er placeret i Norge, Sverige, Danmark, Finland og Litauen. Vi har et stærkt og unikt socialt miljø med højt engagerede medarbejdere. Hvis du er den kandidat, vi leder efter, vil du få en central rolle med spændende muligheder for at udvikle dig i en international og innovativ gruppe, med spændende produkter og tjenester inden for teknologi og software. Du vil også have fleksibiliteten til at "jumpe" og arbejde fra et af vores hovedkontorer i Oslo, Stockholm, København, Helsinki eller Vilnius til tider.
Processen
- Telefonsamtale med Talent Acquisition Partner
- Første samtale i Nordhavn med ansættende leder
- Anden samtale i Nordhavn med ansættende leder
Diversitet og inklusion
Opfylder du ikke alle kravene? Studier har vist, at kvinder og minoriteter er mindre tilbøjelige til at ansøge om et job, hvis de ikke opfylder alle krav i et jobopslag. Hos Twoday er vi dedikerede til at opbygge en arbejdsplads og et fællesskab, hvor alle er velkomne. Hvis du er begejstret for denne rolle, men din tidligere erfaring ikke matcher jobbeskrivelsen præcist, opfordrer vi dig alligevel til at ansøge.


